Kategorier
Finansiering - klik her

Brændsel

Al brændsel skal være tørt ved brug. Tørretiden afhænger af hvad temperatur og relativ luftfugtighed der er, der hvor brændslet opbevares.

Brænde: Brænde varierer meget i tæthed alt efter træsorten. 2 lige store stykker brænde kan veje helt forskelligt. Brændværdien er dog næsten ens når man måler brændet i kg, så længe procenten af vandindhold er ens i det brænde man sammenligner.

Udtørringstiden afhænger af mange ting. Brændestykkets tykkelse i forhold til vægt har mest at sige Derfor vil f.eks. bøg tørre langsommere end fyr. Stablingen har også meget at sige. Hvis brændestykkerne ligger for tæt i brændestablen, har luften svært ved at cirkulere igennem.

Briketter: Træbriketter er tørre, når du køber dem, men desværre giver de ikke gløder og eftervarme.

Energikoks: Må kun bruges i ovne godkendt til koksfyring. De skal udtørre før de kan bruges, f.eks. ved at klippe toppen af sækken. Koks kan forbrænde langsomt over lang tid med en forholdsvis ren forbrænding.

Aviser/papir: Vi fraråder fyring med aviser og lign. da tryksværten forårsager en uren forbrænding. Askemængden er også overvældende.

Affald: Brænd aldrig affald af da det forurener ekstremt meget, lige i dit eget boligkvarter.



Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 35 37 37 44

Send os en e-mail